Brugervejledning

Kære Kunde

Tak fordi du valgte at købe vores produkt.

 

Vi håber at du får stor fornøjelse af at dampe.

Inden du tager din nye e-cigaret i brug, er der herunder lidt vejledning og et par råd, vi gerne vil give dig med på vejen.

Din e-cigaret består af et batteri og en clearomizer (væskebeholder).

Det er vigtigt at du ikke skruer clearomizeren for hårdt på batteriet. Det kan resultere i, at du ødelægger forbindelsen, da polen i batteriet bliver trykket for langt ned.

Batteri

Batterier har, ved korrekt brug, en minimum levetid på 3 mdr.

 Batteriet har en tænd/sluk funktion, som fungerer ved 5 hurtige tryk på knappen.
 (på nogle af vore batterier er det kun 3 tryk)
 Når du trykker på knappen og den lyser, så er batteriet tændt.
 
 Batteriet skal være tændt, når du skal dampe.
 Hold knappen inde, mens du suger - og slip igen, når du er færdig med at suge.

Du behøver ikke slukke batteriet, når du ikke damper.
Sluk-funktionen anvendes når e-cigaretten eksempelvis lægges i lommen eller tasken.
Konstant aktivering af batteriet, kan ødelægge din clearomizer.



 Når dit batteri skal oplades, bruges den medfølgende USB-lader.
 Batteriet skrues forsigtig fast på opladeren
 PAS PÅ ikke at skrue helt i bund, da det kan ødelægge både batteri og lader.


USB-enden sættes i vægladeren til USB, men kan også sættes i USB-porten på din computer eller i bilen,
hvis du har en billader med USB.

Det lille indikator-lys på opladeren lyser RØD under opladning, og GRØN når batteriet er fuldt opladet.
Opladning tager typisk 2-5 timer, afhængig af størrelsen.

For at bevare batteriets levetid, bør du aldrig aflade batteriet helt. Og ved hver opladning, bør batteriet altid lades fuldt op.
Der kan ikke 'overoplades', da batteriet selv slår fra når det er fuldt opladet.

 Det sker, at der kan løbe lidt rygevæske ned i gevindet på batteriet.
 (det kommer ned gennem luftrøret på clearomizeren)
 For at bevare strømforbindelsen til clearomizeren, bør man tørre
 dette rygevæske væk med et stykke papir eller vatpind.


Langt de fleste clearomizere passer på det type batteri som er vist her (EGO batteri), da det har både EGO og 510 gevind.


Clearomizer:

En clearomizer har typisk en levetid på ca. 3-4 uger eller ca. 25 opfyldninger - men det afhænger af hvordan og hvad man damper.

Clearomizere med påfylning i toppen:
Fx. CE4 V2 (som billedet), CE4 V3 og IClear16

 Når du skal fylde væske i, starter du med at skrue mundstykket af.
 Er clearomizeren helt ny og med udskiftelig coil (brænder)
 efterspænde da denne inden påfyldning.
 Kigger du ned i clearomizeren, kan du i midten se luftrøret, som
 du skal undgå at få væske i. 
 Skulle det alligevel ske, skruer du mundstykket på igen, skruer
 clearomizeren af batteriet, og puster hårdt igennem 3-4 gange.
 Hold den hen over håndvasken eller hold et stykke papir under.



 Bruger du ikke en nåleflaske, holdes flaskespidsen i en
 ca. 45° vinkel ind i åbningen på clearomizeren, dermed
 undgår du at hælde væske i luftrøret. 
 Tryk forsigtigt på flasken, så væsken løber langsomt ned langs
 indersiden på clearomizeren.

 Fyld kun op til max, som er den øverste streg på siden
 af clearomizeren. 
 Skru mundstykket på igen og er clearomizeren helt ny,
 skal du vente ca. 5 minutter med at tage den i brug
 - dette er for at sikre at vægen er mættet af væske.

En væge der ikke har nok væske bliver hurtig brændt og smager ikke godt. 
Derfor er det også vigtigt at fylde clearomizeren med væske igen, inden den bliver dampet helt i bund. 



Clearomizere med påfyldning i bunden:
Fx. EVOD (som billedet), H2 og T3S 

  
Skru bunden af clearomizeren (husk at efterspænde coilen, hvis clearomizeren er helt ny)
Røret i midten af clearommizeren er luftrøret, som du skal undgå at hælde væske i. 




For at sikre, at du ikke fylder væske i luftrøret, starter du i den position som vist på billedet, ca. 45o.
Tryk forsigtigt på flasken, så væsken løber ned langs indersiden af tanken.
Når den er godt over halvt fyldt, vender du clearomizeren op i lodret position, så du kan fylde væsken helt op til kanten af luftrøret, som er max.
Skru bunden på igen og du er klar til at dampe. Ved helt nye clearomizere eller ny coil - vent nogle minutter for at sikre, at vægen har suget væsken til sig.
Sørg for at genfylde din clearomizer inden den er helt tom, for at undgå brændt smag.


Vedligeholdelse af din clearomizer

Hvad enten du bruger CE4, IClear16, EVOD eller andre clearomizere,
får du her lidt info om vedligeholdelse, så du kan forlænge levetiden.

På clearomizere af typen CE4 V2 kan du kun skrue mundstykket af,
så denne er ikke så nem at gøre ren, som de typer der har udskiftelig coil.

CE4 V2 er en forholdsvis billig forbrugsdel, som kan købes for ned til 16,-/stk.
Men ønsker du at forlænge levetiden lidt, kan den skyldes med varmt vand (INGEN sæbe).
Fyld og ryst ad flere gange, hvorefter den stilles til tørre.
Det er vigtigt at den er helt tør, inden den tages i brug igen.

Clearomizere forsynet med en udskiftelig brænder, også kaldet coil, kan oftest skilles helt ad.
Her er det nemmere at komme til at skylle vægerne og glødetråden med varmt vand.
Det er også her vigtigt, at vægerne er helt tørre, inden clearomizeren tages i brug igen. 

Coils er også en forholdvis billig forbrugsdel, som kan købes for ned til 15,-/stk.

Sørg for at skifte din clearomizer/coil ud så snart den begynder at give dårligere smag og/eller damp.
Det er vigtigt at forny denne del af sin e-cigaret for at bibeholde den gode smag og damp.
Dårlig smag eller manglende damp kan resultere i, at man mister lysten til sin e-cigaret,
og man falder måske tilbage til de almindelige cigaretterne.

Alfa omega er, at det skal fungere og det skal give tilfredsstillende damp og smag!

 

Gem